Job i Irland

Et job i Irland vil være henvendt til dig, der har forelsket dig i den irske kultur og er blevet nysgerrig på landets muligheder. Der er generelt mange ledige jobs på det irske arbejdsmarked, og det kan du selvfølgelig få glæde af.

Befolkning, areal og landegrænser

Irland er et land, der er placeret i det Nordvestlige Europa. Irland er medlem af både FN, OECD og EU. I modsætning til mange af de nærliggende lande er Irland ikke medlem af NATO, hvilket skyldes landets politik om neutralitet.

Irland har et hurtigt voksende indbyggertal (faktisk det hurtigste) i Europa med 2,5 % årligt. I landet er der omkring 4.600.000 indbyggere, og der er et samlet areal på omkring 70.000 km². Hovedstaden i Irland er Dublin, og de officielle sprog er irsk og engelsk.

Øen er afgrænset af både Atlanterhavet, Nordkanalen, Det Irske hav, Skt. Georges Kanal og Keltiske hav.

Den irske kultur

Den irske kultur skiller sig ud på mange forskellige parametre. Som det eneste land i verden har Irland f.eks. et musikinstrument som det primære nationalsymbol. Der er tale om harpen, som Irland er meget kendt for.

Irland er i særdeleshed kendt for deres musik, som er elsket i store dele af verden. Irsk musik, dans og øl er noget af det, som har været med til at gøre landet ekstra kendt.  

Resten af verden kender bl.a. Irland for St. Patrick’s Day (en vigtig mærkedag) og de bølgende grønne marker. I Irland vil man blive introduceret for et venligt folkefærd, som giver plads til alle og er gode til at dyrke traditioner.

Find bolig og job.

Irland har en arbejdsløshedsprocent på omkring 9,7 %, hvilket er den laveste procent i mange år. Arbejdsløsheden i landet er faldende, hvilket har gjort det mere attraktivt for danskere at flytte til landet.

Ønsker du som EU-borger at arbejde i Irland, behøves du hverken ophold- eller arbejdstilladelse. Vælger du at flytte til Irland, skal du dog huske at tage kontakt til myndighederne. I forbindelse med at du flytter, vil du blive meldt ud af det danske folkeregister, og du vil ikke længere være social sikret i Danmark.

Selvom det ikke er et krav, så anbefaler de irske myndigheder alligevel, at man undersøger jobmulighederne, før man rejser ind i landet. Finder du et job i Irland på forhånd, vil du kunne spare dig selv for meget besvær. Skattesystemet i Irland er meget overskueligt, og du vil hurtigt kunne blive komfortabel med det. Begynder du at arbejde i Irland, skal du først og fremmest anskaffe dig et PPS-nummer. Skattesystemet er inddelt i henholdsvis indkomstskat og virksomhedsskat, hvor der kun er få trækprocenter at tage højde for.

Leveomkostninger i landet

Det er ikke billigt at leve i Irland, men det er billigere end at leve i Danmark. Vælger du at flytte til Irland for at arbejde, vil du blive bekendt med, at de generelle leveomkostninger er lavere end Danmark. De reelle leveomkostninger vil dog afhænge af mange forskellige faktorer – bl.a. hvor du bosætter dig, og hvordan du lever.

Når det handler om leveomkostninger i landet, så vil Irland være på niveau med Sverige, hvor prisniveauet ligner meget hinanden.

Gennemsnit indkomst

18.000 DKK

Husleje priser i
forhold til Danmark

20%

Indbyggertal

5 Millioner